|
I Den Jyske Talentskole undervises i følgende fag:
Solo-undervisning i eget instrument 5 undervisningsgange á 60 min. Lærerne er håndplukkede musikere/pædagoger fra Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Symfoniorkester.
Til alle solo-timerne inviteres elevernes egne privat- eller musikskolelærere. Den enkelte elevs undervisningsforløb i Den Jyske Talentskole tilrettelægges altså igennem en fortløbende dialog mellem elevens egen lærer og læreren fra talentskolen. Dette samarbejde om elevens udvikling er et af de helt centrale emner i Den Jyske Talentskole og har derfor meget høj prioritet.
Undervisningen foregår dels som enetimer, dels i masterclass-form. Der vil være mulighed for akkompagnatør-ledsagelse ved én af timerne.
Fællesfag 1 - Musikforståelse Der undervises i musikforståelse (værklytning + musikhistorie) i alt 5 gange 2 timer. Underviser: Peter Vogel
Fællesfag 2 - Kor Koret består af eleverne fra Den Jyske Talentskole samt MGK-eleverne fra MGK-Århus. 5 gange 90 min. Underviser: Dirigent og Kantor i Domkirken Århus Carsten Seyer-Hansen.
Kammermusik Lærerne fra Den Jyske Talentskole sammensætter eleverne til mindre eller større ensembler. Der undervises i Kammermusik 5 gange 60 min.
Symfoniorkester Elever, som spiller orkesterinstrumenter, danner et symfoniorkester sammen med ca. 60-80 MGK-elever og orkestermusikere fra hele Region Midtjylland.
Orkesterarbejdet foregår på to Symfoniske Weekender.
Den ovennævnte undervisning afholdes på følgende dage: 6. november 2010 14.-16. januar 2011 5. februar 2011 12. marts 2011 9. april 2011
Se Kalender for at få et overblik over alle talentskolens aktiviteter.
|